Høit over vrimlen og stimlen

      I Lien høit deroppe
der jager den snarøide Skytte
saa lydløst paa Fod efter Bytte.
      Høit over Vrimlen og Stimlen
  ser han Himlen
blaa, - o, saa blaa . . . evig herlig blaa
      imellem Granernes Toppe.

      Hys, Løvet skalv dernede . . .
langt inde i Skogen det glimter,
to linnede Ærmer han skimter.
      Høit over Vrimlen og Stimlen
  ser han Himlen
blaa, - o, saa blaa . . . evig herlig blaa
      imellem Granernes Toppe.

      Den svimler hele Lien . . .
Lad flyve af Fugle nu tusind,
og Elven gaa paa med sin Susen! -
      Høit over Vrimlen og Stimlen
  ser han Himlen
blaa, - o, saa blaa . . . evig herlig blaa
      imellem Granernes Toppe.