I høsten.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(1898.)

 Det, som var så varmt og rikt,
møter det, som giver kulde.
Det, som ødslet, møter pligt,
det, som var, hvad være skulde.

 Høstens storme, strænge bud
fra de opgjør, livet kræver:
ånden taler med sin gud
og i strængene det bæver.