Mary Morison

O Mary, vær ved Vindvet, naar
den Time, du har lovet, slaar!
Lad mig de Smiil og Blik da see,
som gjør mig Armes Vel og Vee!
Hvor glad jeg i mit Aag vil stønne,
en Træl fra Dag til Dag, naar kun
jeg med en smuk Present kan lønne
den søde Mary Morison.

Igaar da Felen klang paa Bal
til munter Dands i lysen Sal,
til Dig fandt mine Drømme Vei;
der sad jeg, saa ei, hørte ei.
Skjøndt Den var smuk, og Den var god,
du er dog Byens Stolthed, du.
Jeg sukked og dem vide lod:
"Du er ei Mary Morison."

O Mary, kan du dræbe al
hans Fred, som døer paa dit Befal?
O kan det Hjerte du see knuust,
som kun for Dig har Ømhed huust?
Hvis Elsk for Elsk du ei vil give,
hav Medynk med mig Arme dog!
Een Tanke, een ei slet kan blive,
ja den om Mary Morison.