Skjære Havre

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Jonas Lie

Det var sig en Markmus og saa en Ljaa,
og Dansen den skulde i Ak'ren gaa.

Og vel er det Tider tilgangs for en Mus,
som svømmer i Føden og bjerger til Hus!

Der skinner og blinker og vinker sligt Væ'r,
og Langljaaen danser og Havren skjær . . .

"Jeg ser rundt omkring mig og tænker paa,
jeg aldrig saa Himlen saa latterlig blaa.

Og Aksene deiser, hei lystig det er,
saa Ljaaen den danser, hør: skjær, skjær, skjær!

En Græshoppe sprætter afsted saa flink,
den svirrer i Lyset af Langljaaens Blink.

En Akerriks kløvtes og Ungen med den,
det gjælder at hoppe behændig, min Ven.

Hei lystig hei lystig, her lever en Mus,
mens Ljaaen den danser, i Sus og Dus.

For nu er jeg holden til Vinterens Tid,
om Langljaaen rækker ei ogsaa hid."

Og Visen den vared en Sommerdag lang,
mens Musen den hopped og Ljaaen klang.



Digte II (av Jonas Lie)


Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt