Til Herman Foss!

Nu hvil Dig, Borger! Det er fortjent.
Nu løst er Flagget. Dit Værk er endt.
Ak, Norge ejer ei Laurbærskov.
Derinde vilde jeg at Du sov.

Dens søde Mørke den Natterad
dog ei betalte, Du vaagen sad.
Dens Frugt ei læsked med nok Behag
den Mund, hvis Aande slog ud vort Flag.

Dens Blades Glimmer, mens Duggen ved
sin egen Vægtighed skjalv og gled,
kun minded mat om hvor tit og tæt
de Stjerner faldt mens Du skrev Dig træt.

Dens Vellugt skulde dog aande ind
en qvægsom Drøm i Dit trætte Sind.
Og hvis mit Hjerte for haardt ei slog,
at drømme der jeg til det Dig drog.

Nu har Du levet en virksom Dag:
en Dag af Nætter: Befri'de Flag
er Aftenrøden, som den har endt.
Nu hvil Dig, Borger! Det er fortjent.