Stambogsrim.

Der sidder en ældgammel, sortklædt mand
med hvide mansketter og knokkelhænder,
med sigd og rindende timeglas,
med grin om de glisende dødningetænder.

Han læser en underlig, bindsterk bog
med myldrende tuseners stambogssange.
Nu har han sat længe, men læser dog end,
for rimene er så uendelig mange.

Og gamlingen læser og sætter tegn
og punktum finale, når verset ender.
Der stiger som suk fra den store bog;
da ler den gamle, og bladet han vender.

Fandango Sommersange. Ouverture. Valborgsnat. Mens jeg venter. Liden Kirsten. Minde. Sange. December. Moderen synger. Nytårsnat. Nat. Vinter. Græd kun, du blege. Jeg lå ved sjøen. Trætte øine. Udover. Stambogsrim.

Askeladdens viser. Til prinsessen. "Og jeg vil ha mig en hjertenskjær." Sommerkveld. Heia, min hingst!. Alverden skal synge. Tusmørke. Hvorfor hyler de sorte hunde. Høst på heien. Efter storm. Genrebillede. Crepusculum. Dødsdømt. Ørken.

Galmandssange. Jeg træder de perler. Jeg havde begravet. Jeg går og leder. Hel mig mine strenge. Nu vågner. Jeg vilde sadle! Majnat. Gyngevise. Min majdags brud.

ebook, John Griegs Forlag, 1891: Vilhelm_Krag_-_Digte.pdf (PDF, 15 MB)