Hel mig mine strenge.

Og ei er jeg mere blandt menneskenes børn,
for hulket er hver tanke ud af sinde.
Og aldrig skal jeg mere få skue vårens lys,
for jeg har grædt mig øinene så blinde.

Og ei er jeg mere blandt menneskenes børn,
og død er både sommeren og solen.
For nu er jeg bare en ussel violin
med sønderrevne strenge over stolen.

      Ho, hei hillemænd,
      ho, hei spillemænd!
      Se, min fiol er rusten,
      se, min kvint er brusten!
      Ho, hei spillemænd,
      hel mig mine strenge!

      Ho, hei hillemænd,
      ho, hei spillemænd!
      Inde i brystet det rykker,
      noget er sprængt istykker.
      Ho, hei spillemænd,
      hel mig mine strenge!

Fandango Sommersange. Ouverture. Valborgsnat. Mens jeg venter. Liden Kirsten. Minde. Sange. December. Moderen synger. Nytårsnat. Nat. Vinter. Græd kun, du blege. Jeg lå ved sjøen. Trætte øine. Udover. Stambogsrim.

Askeladdens viser. Til prinsessen. "Og jeg vil ha mig en hjertenskjær." Sommerkveld. Heia, min hingst!. Alverden skal synge. Tusmørke. Hvorfor hyler de sorte hunde. Høst på heien. Efter storm. Genrebillede. Crepusculum. Dødsdømt. Ørken.

Galmandssange. Jeg træder de perler. Jeg havde begravet. Jeg går og leder. Hel mig mine strenge. Nu vågner. Jeg vilde sadle! Majnat. Gyngevise. Min majdags brud.

ebook, John Griegs Forlag, 1891: Vilhelm_Krag_-_Digte.pdf (PDF, 15 MB)