Stambogsrim.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der sidder en ældgammel, sortklædt mand
med hvide mansketter og knokkelhænder,
med sigd og rindende timeglas,
med grin om de glisende dødningetænder.

Han læser en underlig, bindsterk bog
med myldrende tuseners stambogssange.
Nu har han sat længe, men læser dog end,
for rimene er så uendelig mange.

Og gamlingen læser og sætter tegn
og punktum finale, når verset ender.
Der stiger som suk fra den store bog;
da ler den gamle, og bladet han vender.