Nu vågner.

Nu vågner den trætte, forgræmmede dag,
nu gråner de rugende tåger.
Alverden blunder så tungt inat;
de såre tanker kun våger.

Jeg vil gå ind i den dunkle skov,
hvor duggen på bladene skjælver; -
og langt derinde, hvor alt er så tyst,
og granerne mørke sig hvælver,

der sidder en ældgammel heksekvind
med flagrende tjavset lok.
Hun sidder i dæmringens grånende gry
og træder så flinkt sin rok.

Og lydløst træder den gamle fod,
og lynrapt fingrene tvinder.
De blege læber mimrer en sang,
imedens hun spinder og spinder:

"Hvad tror du, jeg spinder, du vandringsmand,
som ene i natten våger?
Jeg spinder din egen livsenstråd,
af nattens de rugende tåger."

Fandango Sommersange. Ouverture. Valborgsnat. Mens jeg venter. Liden Kirsten. Minde. Sange. December. Moderen synger. Nytårsnat. Nat. Vinter. Græd kun, du blege. Jeg lå ved sjøen. Trætte øine. Udover. Stambogsrim.

Askeladdens viser. Til prinsessen. "Og jeg vil ha mig en hjertenskjær." Sommerkveld. Heia, min hingst!. Alverden skal synge. Tusmørke. Hvorfor hyler de sorte hunde. Høst på heien. Efter storm. Genrebillede. Crepusculum. Dødsdømt. Ørken.

Galmandssange. Jeg træder de perler. Jeg havde begravet. Jeg går og leder. Hel mig mine strenge. Nu vågner. Jeg vilde sadle! Majnat. Gyngevise. Min majdags brud.

ebook, John Griegs Forlag, 1891: Vilhelm_Krag_-_Digte.pdf (PDF, 15 MB)