Blomsten

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Fagre, hvor arm er din Elsker idag! Thi Han, som saa gjerne
med Diamanter og Guld din Dørtærskel vilde bestrøe,
 ak! Han ejer idag
      ei vante Bouqvet til dit Vindu.

Nelliken holder jomfruligen stolt sig lukt i sit Bæger:
Blomsten har seet din Mund; nu blegner den heller iskjul.
 Ak, jeg ejer idag
      ei vante Bouqvet til dit Vindu!

Hvide Narcisse har hyllet sig ind; thi nødigen vilde
Stjernernes yndige Barn sig tabe i Glands mod din Barm.
 Skinsyg over din Mund
      vil Rosen idag sig ei aabne.

Dog jeg med brændende Kys -- somom jeg dig favned min Elskte --
har forgjæves forsøgt at aande i Knopperne Liv.
 Ak, at Blomsternes Barm
      kan gjemme ufølsomme Hjerter!

Fagre, dog ejer din Elsker en Blomst, hvis fyrige Flamme
evig som Stjernernes er: udødelig Kjærligheds Blomst.
 Dit velsignende Blik
      har saaet den selv i mit Hjerte.

Den er udsprungen saa fuldt som en Sol. Den ømt har jeg plejet,
ledet mit varmeste Blod til Rødderne dybt i min Barm,
 dugget den med min Graad.
      Den Blomst jeg dig skjænker, min Elskte.

Forhen et Skud i min Sjel, kun en Drøm imellem dens Tanker,
Tanke og Sjel er nu den; liig Barnet i Vuggen, min Sjel
 kun en Drøm i dens Dyb.
      Den Blomst jeg dig skjænker, min Elskte.

Hvilte Du kun en Sekund ved mit Bryst, da skulde Du føle
bævende Liv i dens Blad, der fik af en Skjalds Fantasi
 al sin himmelske Pragt.
      Den Blomst jeg dig skjænker, min Elskte.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt