Den Elskedes Overfart

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

-- Tys! det pladsker over Vandet.
Det er Hende! Det er Hende!
Hendes Forbud er alt landet:
denne glade Angst for hende.
Aaretakten kan jeg kjende:
uden Regel, uden Lag
som mit eget Hjertes Slag.

Bølge! Bølge! skyd bagefter
sikkert, men med milde Kræfter!
Ellers med mit Blod jeg plette
vil din rene Barm, og trætte
med mit Liig din Flugt den lette.
Selv vil jeg i Stormen boe,
at Dig aldrig undes Ro.

Hulde Stjerne, over Vigen
maa du trofast lyse Pigen.
Er ei hendes Blik dit eget?
har, i Eva-Aasyn præget,
dog ei Jord ei Himmel sveget?
Kan du hade egen Ild?
frygte den, der er saa mild?

Ve dig, om du kunde svige
Baaden med den unge Pige!
Skjøndt du straaler i det Høje,
Hevneren min Bøn skal bøie.
Som den Dødeliges Øje
Han kan dig udslukke bradt,
gjøre al din Glands til Nat.

Lyser Du med trofast Styrke,
da jeg evigt dig vil dyrke.

Jeg Bassin vil Kilden bryde,
mine Blomster duggbegyde,
at jeg Speile nok kan byde
Dig og Hende, der saa liig
er i Blik og Reenhed Dig.



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt