Det første Kys

Elskeren

Hvor er du, min Elskte? Hvi lod du mig ene?
Hvi har du dig skjult bag de ludende Grene?


Elskerinden

Se her ved dit Hjerte, kun skjult af din ømme
omfavnende Arm vil din Elskede drømme.


Elskeren

Jeg hører din Stemme, som Engle dig lærte.
Men sværg, at du hører mit bankende Hjerte!


Jeg ellers maa troe, at Henrykkelsen dyssed
i Døden det ind, da du, Elskte, mig kyssed.


Jeg ellers maa troe, at den Honning kan dræbe,
som dugger med salig Beruusning din Læbe.


Elskerinden

Jeg sværger, jeg hører dit Hjerte at banke.
Men nys stod det stille, da standste min Tanke.


Elskeren

Jeg hører din Stemme; men øiner dig ikke.
End dunkler et Salighedsmulm mine Blikke.


Mit Øje, i Straaler fra dine indhildet,
medeet sig i Drømmenes Himmel forvilded.


Elskerinden

Du blegned, dit Øje sig lukte, dit Hjerte
forglemte de Slag, som af mine det lærte.


Elskeren

Da Læben jeg kyssed, da Midjen jeg knuged,
du blegned, som om jeg din Blodstrøm indsuged.


Men atter, som aanded dit Blod, i Sekunden,
til Kysse paany flød Karminen til Munden.


Elskerinden

Hvor angest jeg var, at jeg havde i Sukket
din flammende Sjel i mit Hjerte inddrukket!


Elskeren

Mig syntes mig skybløde Vinger omslynged,
som om en Serafbarm mig jublende gynged.


Elskerinden

Det er mine Arme, som ømt dig omfavne.
Ak, Sværmer, din Himmel du bittert vil savne.


Elskeren

Nei, Brud, fremfor Himlen dit Favntag jeg skatter.
Og kys mig, saa er jeg i Himmelen atter.