Sølvet

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
Originalens versemål.

Gjemt i gjerrig jord får ei sølvet skinne:
derfor vægtigst barre for dig, min Krispus,
har ei værd, kan ei ved et gavnligt virke
    glans du den give.

Gjennem slegt-led vil Prokuleius mindes
for det fadersind, han mod brødre viste;
ja, på aldrig svigtende vinger høit ham
    Fama skal føre!

Kan for grådig attrå vort sind vi styre,
mer vi lov er værd, end om fjerne Gades
vi til Libyen bandt, og os begge Pøner
    tjente som trælle.

Fæle vandsot voxer, når lysten føies;
tørsten flyr ei, jages ei sottens spire
ud af sygnet blod og fra gusten hud de
    vandige væsker.

Dyden ei tyrannernes lykke priser,
vinder end de atter sin tabte trone;
mængden ulig, den ei med falske fraser
    folket forfører:

riget, magtens krone og ærens laurbær
vil som lod og eie den ikkun skjænke
ham, hvis sind og syn ikke sølvets dynger
    dårende drager.

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

Norsktoppen
IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt | gratis blogg | møt en partner