Champs Élysées

Mens Linden dufter, Nattergalen kvæder,
Jeg føler Sangens Evne i mit Bryst
Og denne Fylde af dædalisk Lyst,
Der er elysisk over alle Glæder.

Jeg iler over Torve, gjennem Stræder,
Til min Mansard, hvor Alt er lunt og tyst;
Der skal min Psyche vinde Liv og Røst
Og Vingepragt og æther-lette Klæder.

Men ak, — paa Veien, i den travle Gade,
Der tygge, vrøvle, skraale tusind Munde,
Og Omnibus og Vare-Karrer knage.

Champs Élysées — en deilig Promenade.
Det er det Hele, — Drømmen gik tilgrunde;
Jeg har en maadelig Sonnet tilbage.