Minder og Haab

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Johan Sebastian Welhaven - den 4de November, 1836

Himlen fornemmer, mens Uveiret truer,
Slægternes Raab,
sender dem Engle i Storme og Luer,
kalder til Daab;
gjendøber Hjerner, der bruse og larme,
mærker med Korset de bankende Barme,
favner dem atter med kjerlige Arme,
signer det gjenfødte Haab.

Dvergen og Jøtunen bøier sig over
Vielsens Hegn,
strør i de lysende, lutrende Vover
koglende Regn, —
iler med Gny til de arvede Fjelde,
hamrer et Værn for sin truede Vælde,
nedslynger Uren, hvor Klipperne helde,
over den drømmende Egn.

Men i den viede, signede Pande
hersker en Gud;
over de bugtede Dale og Strande
flyver hans Bud,
flyver, hvor Loke sin Vingeham matter,
kalder til Strid under Dvergenes Latter,
fegter og segner og hæver sig atter,
fegter det endelig ud. —

Derfor skal Nuet forglemme sin Skade,
Kæmpen sit Saar;
Slægterne falde, som visnede Blade, —
Stammen bestaar,
kan ei de gjærende Saft-Aarer standse,
strækker sin Gren til en stærkere Landse,
hilser med friskere, seirende Krandse
atter den jublende Vaar.

Norge! Du stiger af Ragnaroks Dampe.
Folket er døbt;
og med de truende, nagende Kampe
Haabet er kjøbt.
Kommende Slægter skal skue dit Billed,
frit paa sin mægtige Marmorfod stillet,
kjækkere formet og aandig formildet,
sikkert og skinnende støbt.

Svithjod! Din Grande, der saa dine Carlers
straalende Færd,
har kun de høilagte Kongers og Jarlers
smuldrende Sværd.
Men over Høien, hvor Birkene vifter,
svulmer hans Kræfter mod unge Bedrifter,
evige Kræfter i Tidernes Skrifter,
Stemplet paa Forbundets Værd.

Og han tør træde i Ro ved din Side,
gjorde sin Lænd,
medens de splittede Mulmskyer glide
over hans Mænd.
Pagten skal stande i Tryghed bag Kjølen,
fæstes som Kraften, der voxer hos Dølen,
rolig og stille, med Sten-Egens Nølen,
tæt i sin Kjerne som den.

O, hvis din Strand til en Fostbroder-Prøve
kaares af Skuld,
springer den hvilende, vældige Løve
atter fra Muld,
løfter sit Værge, det hvasse, det blanke, —
Øiet er lyst af en brændende Tanke,
Bringen er bred, og den flagrende Manke
skinner som flammende Guld.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt