«Hvad Norge var - !»

Stod nys i Dómens Høikor stille,
betagen, varm og andagtsfuld,
indunder HvæIvet Tog af Minder,
derude Sang og Vaarkveldsguld . . . .
Der kom og gik fra fjerne Tider
af Alvorsmænd en broget Rad.
Tag Maning, Ungdom - Dagen lider -
af Aanderne i Olavs Stad!

Du Dóm i Nidaros, et Billed
du er paa Norges Slægt idag,
af Gruset vi det sunkne bygger
om Strid, det samme Maal staar bag.
«Hvad Norge var -!» i Ban'ret vinker,
aa, giv os Kraft til hjem at naa,
saa mangt os paa vor Bane sinker.
saa mangt her er at bøte paa.

Ja, giv et Løfte, naar din Tanke
idag til gamle Eidsvold gaar,
en Sten til Muren frem at sanke,
saa den kan høines Vaar for Vaar.
aa, lad os varmt og ærligt ville
hin Dag, med Klokkeklemt i Vind,
da Norges Ungdom træder stille
med Fanerne i Koret ind!