Afskeeds-Viise

 Farvel, Norske Selskab og Brødre saa bliid,
   Jeg maae mig nu recommendere.
 Alting, siger Salomon, haver sin Tid,
   Det maae jeg nu sande med meere.
     Vor Herre Jer frie
     Fra al Popelsie,
   I, som her i Byen restere!
 
 Jeg er en Landmaaler af den Profession,
   Som man Assistent monne kalde;
 I liflige Fyen der er min Station,
   Saa underlig Lodden mon falde!
     Jeg reyser derhen
     Med Caspar min Ven;
   Men I miste tvende Udvalde.
 
 I Morgen saa aarle, som Lærken mon slaae,
   Alt høres stolt Jacob at bande,
 De gule Skindbuxer saa trækker jeg paa
   Og lader af Fyen saa stande.
     For Punchen jeg maae
     Der drikke Blaaetraae,
   Det siger jeg Eder for sande.
 
 O ædele Gierløv! hvis Rygte i Nord
   Ey tusinde Sekler skal røve,
 Vaag over det Selskab, du stifted' i Fior,
   Lad ikke dets Fald os bedrøve.
     Skye Navn af Tyran
     Saa meget du kan;
   Vær heller et Lam end en Løve.
 
 Vort Selskab en Have kan kaldes ret smukt;
   See til, at ej Sviin den oprode;
 Men seer du er Plante, som ikke bær Frugt,
   Men trækker kun Saft fra de gode,
     Da ryk den kun op
     Med Rod og med Top.
   Dens Død giver Liv til hver Pode.
 
 Men du, som nu tredie Gang er Directeur,
   O! kan jeg Forladelse vente?
 Jeg dengang har skrevet Pasqvil om dig før,
   Det samme Herr Clas ogsaa hendte;
     Men om jeg nu døer,
     I Talen du giør,
   Siig, at jeg tilsidst mig omvendte.
 
 I Vers-Protocollen sligt Minde mig skriv:
   Personen var fød udi Norge,
 Særdeles genegen til syndefuldt Liv,
   Var heller ej fri for at borge.
     Paa andre han drak,
     Hans Stads var en Frak,
   Hans Roes han var fød udi Norge.
 
 For Norske Selskabet saa længe han skrev,
   Til Tolvskillings Bollen mon stoppe.
 Bodfærdig, jeg hører, til Slutning han blev,
   Som andre ugudelig' Kroppe.
     I Himlen han er;
     Men drikker man der,
   Jeg ynker de godt Folk deroppe.
 
 Jeg lægger nu ned Secretairiske Pen;
   Jeg maae den med Cirklen ombytte.
 Tag du, ædle Wessel! tag du den igien,
   Skriv du nu til Verdenens Nytte.
     Skriv ziirlig og net,
     Som du vilde det,
   Naar du skal af Verden bortflytte.
 
 Til Slutning jeg takker hver stolt Mæcenat,
   Som lod mig ej Drikken manqvere;
 Tak ogsaa hver ærlig og troe Kammerat,
   Som hialp mig min Drik at fortære.
     Vor Herre enhver
     Belønne især,
   Thi jeg maae mig recommendere.