Amors billed
" -- Er dette Amors Billed?
Haha! Ham jeg mig forestilled
meer munter, med et yndigt Skalkesmiil
paa Kinden, ei med Haanden under Kinden . .
. . saa skyfuld ei . . Hvad skal det Alvor til
hos Drengen der, forinden -- ja forinden . .
Ei nu! Hvad vil jeg nu?"
-- Saa pluddred væk
ung Fanny ved Elevens Staffeli
paa et Akademie
til Hans og til Akademiets Skræk.
Han bukked sig i et, saa rød som Blod,
og døv og blind han lod
den hulde Hende
skjænde.
Hvad gjorde denne Blygsel andet end
at Hun tog paa igjen:
" -- Ja ret, Herr Maler, altfor melancholsk!
Er det en cyprisk Amor? -- En katholsk
det er, som i en skimlet Klosterbroder,
en frugtløs Elskov tænder til Guds Moder!
-- Nu, tal dog, Herr Elev!
Ah! siger dette stumme Buk
og Suk
Pilati: "Hvad jeg skrev, jeg skrev?"
Hvi gav De da ham ei en dygtig Rynke,
for dette Smiil, som synes ret at ynke?
En Rynke? ja det var ei værre det -- "
Saa blev den Kaade ved. Da, se -- o Wunder!
miracle! ja i alle Sprog et Under!
-- da sukked Amors Billed der paa Lærredet:
"Med Sandhed Han alvorlig har mig malt:
-- Haand under Kind, som efter noget Galt.
Dog Tungsinds ei, kun Medynks er mit Smiil,
fordi jeg saare maa saa skjøn en Barm -- "
Og Buen løfted han . . der foer en Piil . .
Ung Fanny segned i Elevens Arm.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer