Bautar

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der staar i Norge
        saa mangen en Sten
paa Vagt over gamle
        Høvdingers Ben,
og flere stod der
i fordums Tider;
        men saa kom Forfaldets
        Stund omsider.
Og Navnet glemtes,
        og Bauten skjendtes,
og Norges Hæder
til Vanvyrd vendtes.

Men Tidsklokken ringed
        til Dag paany,
og atter laa Norge
        i Morgengry.
Og Folket vaagned
og speided henover
        de Hauger, hvor Fortidens
        Nordmænd sover.
Det løfted Bautar
        i sterke Favne
og rensed Mos
        af de gamle Navne.

Og Norriges Tog
        gik fremad igjen,
og Bautar blev reist
        over Foregangsmænd.
Og Navnene lyser,
og Minderne maner
        os længere frem
        paa de merkede Baner.
Og Viljerne ildnes,
        Og Hjerterne banker
Mod Nutidens Daad
        For Fortidens Tanker.

Og holder et Folk
        sine Bautar iagt,
det staar for sin egen
        Fremtid paa Vagt.
Men lader det Bautarne
        synke i Gruset,
        det graver sin Grundvold
        væk under Huset.
- Lad Bautarne holdes
        reiste og rene.
Thi Bautar er Folkenes
        Mile-Stene.

av Per Sivle.



Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.