Borte!
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkav Henrik Ibsen
De sidste gæster
vi fulgte til grinden;
farvellets rester
tog nattevinden.
I tifold øde
lå haven og huset,
hvor toner søde
mig nys berused.
Det var en fest kun,
før natten den sorte;
hun var en gæst kun, --
og nu er hun borte.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer