En parallel
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk"Det ligner ganske jo en Sump --
-- -- Velan, jeg er da et Morads!
Saa Stymprene, som bettle Plads
i Excellencens Balqvarree,
fortælle Damerne til Thee.
De bettle ei, men i Geled
Geni og Ret de træde ned.
Af Excellencens Balmusik
dertil de Usle Modet fik.
Der, mens man kalder mig Morads,
man seer de tynde Tranebeen
at gjøre jammerligen Stads
som i sit Hør en Teen.
Og Anden, som saa tung og stiv
sig letter kun fra Siv til Siv,
meer Flugt har end den Poesi,
de Folk beruses i.
Den Snog har meer Værdi, som frem
sig bugter gjennem Sumpens Starr,
end om af Hjerterne i dem
den jevntlang Kjæde var.
Morads? Nuvel, hvi ei Morads
for Den, som ejer Fjer,
naar i fornemste Mands Pallads
det ikke bedre er?
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer