En svane

av Henrik Ibsen

Min hvide svane,
du stumme, du stille;
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.

Angst beskyttende
alfen, som sover, --
altid lyttende,
gled du henover.

Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne, --
ja da, da lød det!

I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden; --
du var dog en svane!

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.