Fædrene-Skikke
Skrivende Brødre om Skikkene stride,
Dømme hverandre fra Vid og Forstand;
Vi ere Venner, og glade og blide
Bruge vi Freden saa godt som vi kan.
Fædrene-Skikke
Laste vi ikke,
De kunde stride og drikke.
Fædrene strede, naar Strid skulde være,
Men ei med Gloser, med Pen og med Blæk,
Sværdet i Haanden, de vunde med Ære,
Nordiske Kæmper var Rigernes Skræk;
Saadanne Skikke
Glemme vi ikke,
De kunde mere end drikke.
Der ere Somme, som endnu kan drikke,
Men saa er dette og alt hvad de kan;
At holde Maade det vide de ikke,
Da var det bedre de drak bare Vand.
Saadanne Skikke
Elske vi ikke,
Hvor man kun drak for at drikke.
Een kan i Vennelav Glasset ei røre;
Taus, som han ei kunde tælle til fem,
Lurer paa hvem, som han kunde beføre,
Drikker sin Ruus naar han først kommer hjem.
Saadanne Skikke
Taale vi ikke,
At man i Smug vilde drikke.
Een drikker hverken her elle hjemme;
Peen som en Poppe, en Følsomheds Træl,
Bæver om Smagen, agerer Fornemme,
Kan ei, af Ømhed, slaae Fluer ihjel.
Saadanne Skikke
Passe sig ikke;
Noget maa Mennesket drikke.
Det er paa Moden, at Skaaler ei bruge;
Drikke, men ei være munter og qvik,
Som et Umælende Vinen at sluge,
Saa har den listige Verden for Skik.
Saadanne Skikke
Bruger jeg ikke,
Selskabets Skaal vil jeg drikke.
Venner, som ikkun om Skikkene snakke,
Der er en Skik, og den har vi forglemt:
Vert og Vertinde for Maden at takke,
Takke for Venskab, for Viin og for Skjemt.
Synge og drikke
Skader os ikke;
Vi til Taksigelse drikke!
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer