Fra mit husliv

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Henrik Ibsen

I huset var stille, på gaden dødt.
Jeg sad med skærm over lampen;
stuen var hyllet i skygger blødt; --
ind kom børnene, nikkende sødt
under slør af Havana-dampen.

De kom, mine vingede børn, på rad,
viltre gutter og piger
med kinder blanke, som efter et bad.
Hej, hvor legen gik yr og glad
gennem alle de dejlige riger.

Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod spejlet.
Derinde stod en adstadig gæst
med blygrå øjne, med lukket vest,
og med filtsko, hvis ej jeg fejled.

Der faldt en vægt på min viltre flok;
én fingren i munden putter,
en anden står som en klodset blok; -- --
i fremmedes nærhed, véd De nok,
forknyttes de raskeste gutter.



ifra diktsamlingen Digte av Henrik Ibsen

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.