Fredens Kveld

Du aander af Fred, du velsignede Kveld
med Minder fra Barndommens Dage! . . .
I Taarnenes brusende Tonevæld
jeg hører din gamle Sage

om Stjernen, som tindred i Østerland,
om Englenes Sang fra det Høie,
om hine, som knæled ved Krybbens Rand
og sænked i Andagt sit Øie.

Ja, Slægter har segnet og smuldret i Grav
- bag Fanen den hvide vi møde -
men Sol gaar i nyfødte Sekel af Hav
og ser, hvor vi strides og bløde!

O, Budskab, som lød over Markerne hen,
end Glæde paa Jorden du bringer;
da fyldes min Sjæl, jeg blir Barn igjen,
naar Julekveldsklokkerne ringer.