Frithjof Nansen (av Jonas Lie)

av Jonas Lie

Det har sine Grunde, naar Skjæbnen den triller
Guldæbler ned i sit Lykkebarns Skjød, -
Livet har spiret ved skjulteste Kilder,
modnet dem stille i Aandsdybets Glød.

Her, Fædreland, fik Du, hvad øverst Du trængte: -
Genisynet, smid om i Handlingens Staal,
Hjerter, som voved - og Terningen slængte, -
Mandssind, som satte ind Liv paa sit Maal!