Froskene og solen
"O Ve! Koax! Koax! O Vok!"
-- saa hylte med et rædsomt Pjadder,
hver Kjæft af Frosk, der var i Dammen --
"O Fastre, Mostre, gamle Padder!
O smaa Kusiners søde Flok!
Gudmødre -- o I Allesammen!
o har I ikke hørt det Fæle,
at Solen vil sig nu formæle?
Een Eeneste er meer end nok
for at udtørre vore Myre
og hveren Dam.
Og naar nu end et Soluhyre,
den gamle Sols Madam . . . ?
Ak To, vi sige? Nei, naar Vrimlen
af alle deres Smaa
udbreder sig paa hele Himlen,
hvor vil det da vor arme Slægt vel gaa?"
Moral.
Saa Folket sukker, qvækker og koaxer,
naar Ry om Fyrsters Ægteskab
i strengtpaabudne Tempellovsang høres.
Thi det, ved Apanager, som opføres,
maa føde op det hele Skrab
af Ferdinander, Filippusser og Maxer.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer