I brændingen

av Jonas Lie

   Ja Anden-Styrmanden fik Ret! - men det nyttede
ham lidet; thi inat gik han overbord, da Merseraaen
knækkede, medens han var oppe for at bjerge Stum-
pen, og med det samme knækkede et ungt Pars Haab
i Verden. Hans Lig laa nu og drev ude i Sjøen og
vilde vel kjendes etsteds paa Forlovelsesringen og Tat-
toveringen paa Armen: et Hjerte og en Pil. Han havde
været to Aar ude og skulde hjem til Kjæresten, der
ventede.

   Natten havde været sort som Blæk; det eneste, som
lyste, var de hvide Braat og saa det Fyr, som de havde
taget fejl af, indtil det blev for sent at klare Lægeren.

   Som sædvanlig feil i Bestikket! Kapteinen, der havde
en usædvanlig lysende Examen og skulde være et Vid-
under i det nautiske havde regnet sig i rum Sø nord
af Skotland, medens Anden-Styrmand havde rystet paa
Hovedet og paastaaet, at de maatte være under Norge
nogetsteds, - "han kjendte det bare saadan paa sig."
Saa kom Stormen og Natten og Fyret . . . Da Solen
randt, og Folk bjergede dem fra det halvkæntrede
Skrog, havde Kapteinen endnu ondt for at begribe, at
det ikke var paa Shetland, han havde sat Briggen paa;
- det var jo pine stik mod Bestikket! . . . Men de, som
bjergede dem, talte reddig norsk. - Og nu gaar han og
ser paa medens Bjergerne forsøger med Trosser at hale
Briggen længere ind paa Stranden, hvor en stor Del
af Varerne alt sees oplossede, og hvorfra Mandskabet
med en Baad holder paa at stikke ud for at borde
Vraget og redde mere Gods iland.

   Det var ellers mærkelig nok, - alle var enige om,
at Kaptein E. var en saa extra udmærket Sjømand!
Ingen almindelig lært Skipper stod sig i en Disput med
ham, ingen kunde bevise, beregne, kalkulere og bruge
nautiske Satser om Hvirvler, Stormcentrer og Baro-
metertryk som han. Og det var nu det tredie Fartøi,
han havde sat paa. Det første var et Krydsseilskib paa
Minorca, det andet en Bark ved Kap Hatterai, og nu
her en Brig paa hans hjemlige Strand. Men i sit Hjerte
mener han, at han alligevel har havt Ret; - han
skulde egentlig ikke have sat paa i noget af Tilfæl-
dene.

   Og han er endnu Kar for at overbevise en Rheder
og udvirke, at han blir ansat til det, "som en Mand
som han egentlig passer for," nemlig til Chef for et
større Dampskib i Oceanfarten. Den eneste, som
kunde været af en anden Mening, var kanske Anden-
Styrmand; men han ligger nu derude og siger ikke et
Muk.