I haven, da Marie Kaltenborn var død
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk Hvad fagrest skal jeg bryde
Af Havens Flora fin?
Hvad Blomst er værd at pryde
En Barm saa ren som din?
Ja ren som Liljens Stængel,
Og dog saa varm i Hu,
Hernede alt en Engel,
Maria, saa var du! . . .
Og derfor vil jeg bryde
Kun Roser, Liljer hvide;
Kun de er værd at pryde
Din Barm, du rene, blide.
End vil jeg ikke glemme
En Gren af Christi Blod --
-- Pensé og Glemmigeien
Dem strø vi dig paa Veien --
-- Cypressen vil jeg gjemme
Til os, som du forlod.