Indledningsdigt til "Rutland"

av Jonas Lie

Tankerne længes, og Vingen flyr,
kløvende Storm og Taage,
vil mod Landet bag Nordhavs Skyr,
speider som skarpsynt Maage
langt, langt ude fra vilde Hav.

Sætter sig paa et stengraat Skjær,
som gjennem Sjørok steiler, -
kanske findes der Runer der,
Kjøl af en gammel Seiler . . .
langt, langt ude i vilde Hav.

Kanske staar og en krøblet Bjerk
der med en Fugl, som synger,
synger en Sang saa høi og stærk,
at Modet i Brystet gynger
langt, langt ude paa vilde Hav.

Vist saa fandt jeg en krøblet Bjerk;
men ingen Fugl, der synger; -
laved en Lur af Næverværk,
blæser, hvad Hjertet tynger,
langt, langt ude fra vilde Hav!