Jetter.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der siges, at Jetter
sig samled tilforn
paa Babylons Sletter
at bygge et Taarn
med himmelhøi Tinde
- et kneisende Minde
i Skyen til Evigheds Aar.

Paa Brandenburgs Sletter
i nyere Tid
der ogsaa var Jetter,
som bygged med Flid.
Og Taarnet, de reiste,
snart himmelhøit kneiste
og kneiser i Skyen endnu.

De røgted sit Yrke,
de fremmed sin Agt
med Staalviljers Styrke
og Jernnævers Magt.
De reiste af Knokler
de vældige Sokler
og kalked dem sammen med Blod.

De kapred og fragted
i Tog efter Tog
saameget de magted
af Folk og af Sprog.
Og Viljer blev lænket,
og Hjerter blev krænket
at passe i Bygverket ind.

Men ned fra sin Himmel
Historiens Gud
ser over vor Vrimmel
mod Fremtiden ud.
Og alt, hvad vi bygger,
han styrter, han trygger.
Hans Røst, den er Slegternes Lov.

Tys, hør, hvor den toner
med sterkere Klang
end Kruppske Kanoner
i Slagdagens Gang:
"Øv Retfærd, I Jetter
paa Brandenburgs Sletter!
Øv Retfærd, Germaner! - og lev!"

av Per Sivle.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.