Jul
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkVor Verden er jo ofte
saa skoddetung og sur.
Og Barnesind er Fange
i Lænke og i Bur.
Og Ørnenæb vil hugge
og Høgeklo vil slaa.
Og gjerne vil de store
bli større ved de smaa.
Saa var det, at Vorherre
som Julebarn steg ned
og lyste over Jorden
sin himmelbaarne Fred.
Han kom at tørre Taarer,
han kom at stanse Graad.
Han kom at redde Livet,
som ikke vidste Raad.
Og alt imens et Juleneg
løftes paa sin Stang,
saa banker der et Hjerte
mod Vintertidens Trang.
Og alt imens et Julevers
stiger ifra Bryst,
saa mindes bange Hjerter
om Julebudets Lyst.