Kong Hakons gildehal

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Henrik Ibsen

Du gamle hal med de mure grå,
hvor uglen bygger sin rede, --
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
kong Lear på den vilde hede.

Han gav sine døtre kronens skat,
han gav dem sit dyreste eje;
da jog de ham ud en uvejrs-nat,
at færdes på vildsomme veje.

Du hal, som tynges af tidens vægt,
du måtte det samme friste; --
du gav en utaksom efterslægt
den dyreste skat, du vidste.

Du gav os mindernes gyldne høst,
en saga med billeder rige.
Men hørtes en eneste sønne-røst
sit "tak" gennem natten skrige?

Der måtte du stå, som Albions drot,
til leg for de kåde vinde;
sex hundrede år hven stormens spot
omkring din grånende tinde. --

Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt;
nu prøver vi fejlen at rette:
vi flikker med klude din kongedragt;
du har alt en narrehætte.

Og derfor, du hal med de mure grå,
hvor uglen bygger sin rede, --
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
kong Lear på den vilde hede.



ifra diktsamlingen Digte av Henrik Ibsen


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.