Længsel

(Faustina og gamle Beppo, som driver Æselet. Af "Faustina Strozzi".)

Faustina.

Hvilken en Dag! - og hvilken en Vei

Beppo.

Signora det synes. - ja, gjerne for mig.
      Solen staar stegende; -
      var her en kvægende
Vanddraabe blot; men jeg finder den ei!

Faustina.

Tænk paa imorges, da Solstraalen brød
sig over Engen med tusindfarv't Glød, -
      paa den forfriskende
      Luftning, som, hviskende
Skovens Godmorgen, om Kinden sig gjød!

Beppo.

Det var imorges, og det er nu glemt, -
skjønt Signorina er saadan ei stemt.

Faustina.

      Inde i Skjulene
      sidder nu Fuglene
alle for Heden bag Grenene gjemt.
Om jeg nu kunde, - vakte jeg dem,
saa de kom tusindvis flagrende frem!
      satte sig gyngende,
      kvidrende, syngende
rundt om paa Grenene, mens vi drog hjem.

Om jeg nu kunde! - - Hvor alting er lyst, -
aldrig en Dag saa af Solen blev kys't!
      Det er, som kjender jeg
      nu, at der tænder sig
Jubel og Glæde ved alt i mit Bryst.

Ja, hvilken Dag! - og hvilken en Vei! . . .

Beppo.

Signora er munter, - ja, gjerne for mig;
      rid I kun syngende!

Faustina.

      Hvor det er tyngende
saadan at længes, - - ak, - længes som jeg!