Ludvig Lindemann

av Jonas Lie

      Sol er oppe,
      Blomst og Knoppe
springer ud i Norges Dag,
      Mænd, som strede
      stilt og lede,
segned længst omkring dets Sag,
Mænd, som ikkun dette vidste,
at arbeide til det sidste
lige glad om Tak idag.

      Nu hans mange
      fagre Sange
i vor Ungdoms Hjerter gror;
      Skolen, Hjemmet
      har dem nemmet
let som Folkesangens Ord;
Understrengene i Grunden
klinger op fra Folkebunden,
hvor dets dunkle Genius bor.

      I hans Virke
      Norges Kirke
atter løfter sig af Muld,
      reist i Tonen
      for Nationen
i dens Kirkestemnings Guld;
saa, naar Folket engang skuer
gjenreist Trondhjemsdômens Buer,
møder Orgeltonen fuld.