Mortensgilde i rom

(11te November 1871.)

av Jonas Lie, 1871

      Ære være
      Gaasens Fjære,
Ham og Krop og Sjæl!
Se, dens Krop vi spise,
Sjælen er vor Vise,
      og dens Fjære
      skulle bære
Tankens Flugt ikvæld:

      Ved det lille
      Mortensgilde
sad her mangt et Aar
Kunstens Trækfuglskare: -
Mænd, hvis Længsler bare
      til det skjønne,
      Vinløvsgrønne
Land med evig Vaar;

      hvor Du svimmel
      ser en Himmel
fyldt af Farvers Glød,
mens Akazier, Pinier,
tegner Skjønhedslinier
      over Høie,
      der sig bøie,
som Akkorder flød;

      hvor som Ranken
      Skjønhedstanken
vildt blandt Marmor gror,
hvor i dunkle Lunde
glemte Guder blunde,
      - de, som skulle
      gjen af Mulde
vaagne i vort Nord!

Der befriet
      først Geniet
kunde Vingen slaa,
reise med sit Virke
Sten til Kunstens Kirke,
      - Mænd, hvis Syner
      evigt lyner
nu paa Hjemmets blaa.

      - Saa, mens røde
      Druer gløde
her ved blomstsmykt Bord,
vil en Skaal vi tømme
hver for sine Drømme
      om det kjære,
      Sindet nære
Fædreland i Nord!