Norsk Literatur

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der sagdes, at Norge
        var bare en Ur,
som manglede Muldjord
        for Literatur.
Kun Klunger og Lyng
og en enkelt Viol
        til Nød kunde gro
        under Norriges Sol.
Det gamle var tabt;
        til Husmand i Norden,
        til Husmand paa Jorden
var Nordmanden skabt.

Men Wergeland mente:
        det var ikke sandt!
Han satte sig selv
        og sin Gjerning som Pant.
Og Welhavens "Dæmring"
blev netop en Daab
        med Vigslingens Ære
        for Wergelands Haab.
I Seerens Spor,
        som trygt han det trodde,
        der spired og grodde,
der spirer og gror.

Blandt kantede Stene
        i Norriges Ur
der vokste saa kraftig
        en Literatur
trods bidende Barfrost
og trykkende Sne,
        at hele Europa
        dens Toppe kan se.
Og end er den tung
        af Vaarmagt og Voner
        med skiftende Toner;
thi end er den ung.

Og den er vor egen,
        - vi ved det, fordi
dens Jordbund er vor,
        og dens Jordbund er vi.
Og hvis vi vil se,
hvad vi havde og har,
        og hvis vi vil se,
        hvad vi er og vi var
og stevner imod,
        er Literaturen
        herhjemme i Uren
et Lys for vor Fod.

av Per Sivle.



Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.