Ny vise

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

OM OLE PEDERSEN HØILANDS SIDSTE MÆRKELIGE UNDVIGELSE FRA AGERSHUUS FÆSTNING NATTEN TIL DEN 17. SEPTEMBER 1839.

Melodi: Malebrok er død i Krigen.


Major Glad maa nu sig græmme:
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ola Høiland er ei hjemme.
    Han er gaaet i grønnen Skov.
    Han er gaaet i grønnen Skov.
    Han er gaaet foruden Lov.
Major Glad maa nu sig græmme:
    Ola Høiland er paa Rov.

Men hvem kan vel sligt begribe?
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole sad i slig en Knibe,
    " Men nu er han fri som Fugl. "
    Og Gud veed hvor han har Skjul.
Ja hvem kan vel sligt begribe,
    Hvor han nu vil holde Juul?

Major Glad og Commandanten
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Saae nok efter, men ei fandt'en
    " Fuglen var ifra sit Buur "
    Fløjen ud i Guds Natur.
Major Glad og Commandanten
    Fandt at Ole var paa Tuur.

I et Taarn, af Volden skygget,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Var et Buur af Bjelker bygget.
    " Alt forsvarligt var og godt, "
    Muren tyk som paa et Slot.
Pladsmajoren var betrygget.
    Alt forsvarligt var og godt.

Men den fule Ole tænker --
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Paa Spektakler kun og Rænker,
    " Og paa Friheds søde Lyst. "
    Thi den boer i Slavens Bryst.
Under Vægten af hans Lænker
    Hvisker den ham Haab og Trøst.

Ole sad begloe't af Flokken
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Dagen ud ved Dreierblokken.
    " Men han længtes til sit Hul; "
    Thi han virker der i Skjul.
Ole længes did, mens Blokken
    Svarver rundtenom hans Hjul.

Fra naar første Hane galte,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Naar den stille Midnat dalte
    " Til det gryede lidt ad Dag "
    Brugte Ole flink sin Saug.
Den var liden, tynd og skralte
    Ved hvertandet af hans Drag.

Dog kan ingen Snedker byde
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
(Ja selv om han var en Jyde)
    " Bedre Mesterstykke frem, "
    End han Ole Høilands Lem.
At den Taushed ei skal bryde
    Gie'r han den en Klædesbrem.

Ja Taalmodigheden plejer
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Over Alt at vinde Sejer.
    " Og saa gik det ogsaa her. "
    Ole gjennem Gulvet skjær.
Ole er om Dagen Dreier.
    Han om Natten Planker skjær.

Under Gulvet er en Kjælder
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Og han fandt vel Intet heller.
    " Havde Glad blot vidst deraf, "
    Havde han nok fyldt den Grav.
Men nu Ole fandt en Kjælder.
    Og den ham hans Frihed gav.

Nu som Rotten frem sig gnaver
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole løs paa Muren graver.
    " Som om Graasteen kun var Grød, "
    Gjennem Alen tre han brød.
Under den et Hul han laver,
    Som han op i Tørven skjød.

Nu en Nat da fælt det regned,
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Syntes Ole godt det tegned,
    " Og han aabnede sin Lem, "
    Sneg sig i sin Mine frem,
Kom saa udenfor Hegnet
    Om sit faste Fængselshjem.

Uden Vagten først at bede
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
Ole har forladt sin Rede,
    " Over Muren er han alt. "
    Men hvor nu, er ei fortalt.
Pladsmajorens Harm og Vrede
    Er ei heller let afmalt.

Ole er i Skoven gangen
     -- Melotamp-tamp-tamp-Melopine --
For at høre Fuglesangen.
    " Men den Sang, som Vi har hørt, "
    Var at Trommerne blev rørt,
Og at reist er Krudttaarnsfangen
    Førend Føret ret blev tørt.




Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.