Og dette Glas, som Druen fylder

 Og dette Glas, som Druen fylder,
 vort Selskab ham til Ære skylder,
 hvem første Gang vi skue her.
 Velkommen her til Friheds Sæde!
 Velkommen til uskyldig Glæde!
 det alle Brødres Ønske er.
  
 Den skal sig ei blandt os fornøie,
 som med skinhellighed i Øie,
 i Hjertet nedrig Falskhed bær.
 For hvo sin Ære ei forsvarer,
 og svige kan sin Ven i Farer,
 ei Udgang til vort Selskab er.
  
 Fly langt fra os, hvor haanligt tænker
 om den, der bær en Skjønheds Lænker,
 og blev til Elskovs Slave fød!
 Kun Kjækhed Skjønhed kan tilbede,
 den skjælver for sin Piges Vrede,
 der ikke skjælved for sin Død.
  
 Vi elske Venner, ere glade,
 og spilde ikke med at hade,
 vort Liv, saa kort til Kjerlighed.
 Vor Attraa er i Ungdoms Dage
 at være muntre og behage,
 og vores Lov er Ærlighed.
  
 Her kan du Sande Venner finde,
 hvis du dig ønsker dem at vinde,
 hvis fælleds Glæde er dit Maal.
 Lad i dit Glas da Druen springe!
 høit med din Naboes Glas det klinge!
 og drik saa dette Selskabs Skaal!

av Johan Vibe