Opholdelsen og Forsynet

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Claus Frimann

Naar yndefulde Sommer
Med Fryd og Frugtbarhed igien
Tilbage til os kommer,
Mon af sig selv da kommer den?
I Luftens svale Skyer
Hvem samler Regnen der?
Og Marken saa fornyer,
Som vi det skue her?
Hvem byder Kilden strømme?
Hvem viser Floden Vei?
Hvem holder Hav i Tømme
Saa det os skader ei?

Forglem du Jorderige!
Forglem ei ham, som styrer Alt!
Holdt han ei Alt ved lige,
Da lidt din egen Viisdom galdt;
Var Herre ei din Værge,
Snart dine Støtter laae,
Snart synked' dine Bierge,
Ei Lyset meer du saae;
Lod han sin Haand kun segne
Det mindste Øieblik,
Hvor maatte du da blegne!
Og hvordan blev din Skik!

Thi lader os ophøie
Den store Fader, Livets Gud;
Aarvaagent er hans Øie,
Mild er den Haand, han rækker ud.
Ja, store Livets Vægter,
Som vil i Alt vor Gavn,
Af alle Jordens Slægter
Velsignes skal dit Navn!
Bliv ved for os at raade!
Hver er' vi uden dig?
I Viisdom og i Naade
Hvem er dig, Herre, liig!