På Dovrefjell

På Dovrefjell i Norge lå der kjemper uten par,
dronning Ingeborgs brødre de alle var.
Men hvem skal føre våre runer når vi selv ei må?

Den første kunn vende veiret med sin hand,
den andre kunne stille det rinnende vann.

Den tridje han for under vannet som en fisk,
den fjerde fattes aldri mat på disk.

Den femte han kunne gullharpa slå
så alle de dansede som hørte der på.

Den sjette han blåst i ein forgyllande lur,
så alle de det hørte måtte grues derfor.

Den sjuande kunn' under jorden gå,
den åttande kunne på bølgetoppen stå.

Den niande batt alle dyrene i skog,
den tiande kunn' aldri sønnen få.

Den ellevte batt lindormen i gresset den lå,
og meget mere kunne den formå.

Den tolvte han var no så vis en mann,
han visste hva som hendte i fremmede land.

Det siger jeg for visst og sant,
deres lige fantes ikke i Norges land.