Paa Furunæs ude

av Jonas Lie

Paa Furunæs ude lod Sjøkongen bygge.
Af Hallen og Skogen staar svartnende Skygge
i Viken . . .
      Hvor inde ved Landet
      den tjærede Skude
      Du skjelner ei fast,
      sju Langskibe prude
      sig vugger paa Vandet
saa langsomt med maanelys Mast.

Og Hallen den brune er Sjøkongens Rede,
og Vinden bær "Havørnens" Navn som et Kvæde
rundt Jorden . . .
      Men Bjelken vil muldne
      og Ræer og Master
      og Mændene med,
      og Tiderne haster,
      og Høstene gulne;
men Vaarene springer med Sæd!

Derinde i Hallen længst Kjæmperne sove,
mens Maanen den skinner fra Skyer paa Vove
og seiler -
      De Sølvstraaler blege
      vil ligedan lege
      om tusinde Aar,
      naar Skibskraner losse
      og lægger sin Trosse
paa Asphalt, hvor Høisædet staar.