Sælg ikke huden for bjørnen er skudt
To Bønder var, som vore egne,
(trods al den Snak i Embedstonen
om Rigdom siden Unionen)
engang for Penge stygt forlegne.
Men Kløgt kan boe i Bustehoved.
De kjækt en Feldbereder loved
at skaffe ham en Bjørnehud
blot han betalte dem forud.
Den Feldbereder var kontant,
og Morgnen dem i Skoven fandt;
thi først -- det var en Feil, en liden --
den Bamse skulde skydes i den.
Men "Pyt;" -- sa'e Peer til Paul -- "hvad gjælder,
at om en Time jeg den fælder?"
Og Paul gjensvarte: "Pakketæller!"
Saa stode de en Stund paa Luur,
Da hørte de med et en Dur
somom Kaross paa Stene kjørte,
som om en Tømmervælte gled.
Det Bjørnen var, og den var vred.
Saa langt fra de dens Brummen hørte,
de øjned og dens Tandgeled,
saa vidt og langt, mens Øjets Lynen
var endnu mere rød end Trynen.
Da noget Vist sig i dem rørte,
som Mangen før til Flugt bortførte,
der baade bar Gevær og Bart,
og den som diger var og svart.
Men rappe Been
kun frelste Een.
Den Anden Bjørnen fik i Kraven,
og saa han maatte Led for Led
spadsere ned
i Maven.
Den anden Jæger Haser smører.
Den Graad, som randt ustandseligt,
i Fartens Trækvind halvvejs tørrer,
saa han var grimet Æsel liig,
da Hoved indad Dør han stak
hos Feldberede'ren, i hvem det qvak.
"Her er" -- saa skreg han, og da runde
de Taarer frit saa nogenlunde --
"her er den Andeel, som jeg fik.
Thi daarligt det med Jagten gik.
Jeg kan ei jer levere Huden.
Min Kammerat er den foruden."
Saa hastig er ei Hvirvelvinden
som snydte Feldbereder blev.
Han fandt ei Ord; paa Jægrens Skanker
et kort Farvel i Spark han skrev
-- et kort Farvel af slige Tanker:
hvi solgte du, din dumme Gut,
den Hud forinden
den Bjørn var skudt?
Betragtning.
Saa solgtes Norge med Hud og Haar.
Dog endnu fri den Bamse gaar.
Den lever paa sin Myr af sit;
ei rart, men altid dog saavidt,
at Marven ud af Den den kryster,
som Huden lyster.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer