SOMMERNAT

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Georg Brandes.

Alt er tyst, som Fredens Stund før Freden brydes,
skønt, men som en Fest, hvis Fryd i Angest nydes.
Trindt paa Himlens sommerlyse Bue
blege Stjener vredt og selsomt true.
Lydløst glide Havets Bølgeskarer. -
Kornmodslysets ubestemte Lue
nu og da fra Horisonten farer,
Lyn i Lyn det svinger Flammesvørdet.
Stygt ved FLammen
alle Luftens Aander fare sammen;
Himlen blinker ved dets Slag forfærdet.

Alle os, som svege Aandens Himmelfane,
alle os, som vege fra den smalle Bane,
os, der Gudens Røst i Hjertet kvalte,
os, hvis Læbe tav, naar Stemmen talte,
os vil Sværdets røde Tunge ramme -
Lød jeg ej, da Gudens Bud befalte,
stod engang paa Prøvens Dag til Skamme,
saa min Kind endnu af Skammen gløder -
nu jeg møder,
nu jeg villigt kæmper, villigt bløder.
Salig Den, der uden Blinken bøder.



Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.