Sang ved bollen

(Ved Jubilæet for Artiumskamerater fra 1852.)

av Jonas Lie

Slaa fem og tyve Aar iknas, -
det blir et Hav af Dage,
som Du har drukket Glas for Glas,
men oftest glemt at smage!
Nu vil vi vende Tingen om
og smage paa vort Anker
og ro saa sagte udenom
de altfor dybe Tanker.
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
og ro saa sagte udenom
de altfor dybe Tanker.

Man hopped som "en glader Laks"
op den latinske Bakke,
og Verdens Fremskridt tog man straks
paa sin Studenternakke;
ja, altfor mange tusind Aar
den havde lagt og sludret,
før Raden engang og blev vor
at gjøre Vei i Mudret!
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
før Raden engang m. m.

Saa hoppede man Trapper tre
og tog sin Stor-Eksamen,
og saa begyndte - ak, o vé! -
først egentlig Tentamen.
Med Regnbuflag og stavet Seil
vi stævned ud i Verden;
men mærked snart, at noget feil
vi havde tænkt os Færden.
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
men mærked snart m. m.

Der maatte tages Rev paa Rev
for Skuden blot at klare,
og mangen Gang vi laa og drev
paa Idealets Fare.
Saa gik det os paa Verdens Hav
som andre "glade Lakse",
at Livet klipped meget af
med allehaande Sakse.
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
at Livet klipped m. m.

Men, fik vi fem og tyve hver
paa Nakke, Ryg og Hode, -
vort Liv har dog det samme Skjær,
som da vor Ungdom "trode".
Kanhænde kom lidt tør Forstand
og Støv i Fanens Folder, -
kanhænde voksed og en Mand,
som bedre Fanen holder!
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
kanhænde, voksed m. m.

Saa mindes vi ikvæld, min Ven!
vor Ungdoms stolte Seiler -
slig, som for vor Erindring den
med hvide Seil sig speiler!
Vist var der ei Kompas ombord;
men der var raske Gutter,
hvis Hjerte viste ret mod Nord,
paa vor latinske Kutter!
      Rectissime!
      Strictissime!
Skaal, frater amantissime! -
hvis Hjerter viste m. m.