Sanger-hilsen til Sverig
av Henrik Ibsen
(Ved studenter-mødet i Upsala 1875.)
Tak for kald til ungdoms-stævne
i jer gamle stad!
Fyldt er Kølens kløft og revne,
sprængt dens røsers rad;
grændsens knejsende geleder
hæmmed ej vort tog;
bent går vejen nu til eder
fra den norske skog.
Lad da sangen bent som banen
slå sin Stræng af stål;
sang er jo, som sus i granen,
Svenskens modersmål.
Dette sprog for norske røster
bær vor hilsning frem;
svenske svarets væld fra Øster
bær det til vort hjem.
Altfor længe har vi sunget
spredt i verdens kor;
der, hvor Svenskens røst har runget,
taug det norske ord;
der, hvor vi har æsket ordet,
krævet lyd omkring,
stod ej svenske folke-koret
i vor sanger-ring.
Drapa under Jorsals palmer,
kvad i Bretlands sund,
Narvas stormsang, Lutzens salmer,
gik for halv-kor kun.
Lad så fædres faner smuldre
i sin blege pragt;
friske krav på slægtens skuldre
har dens ånder lagt.
Nystemt vårsang er at høre
gennem tiden gå; --
lydhørt er en sangers øre;
nyn må han forstå.
Sanger-skaren er de unge,
og i folkets sind
sanger-hvervet er at sjunge
nye tider ind.
Lyt med os mod det, som vorder;
lyt mod gryets nyn;
og fornemmer I akkorder,
der slår ned som lyn, --
blæs til samling da i luren
mod den norske skog!
Vi skal komme! Grændse-muren
hæmmer ej vort tog.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer