Smeden og bageren

Det var en liden by. I byen var en smed,
som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en fiende fik. (Dem kan man altid faa;
jeg ingen har; det gaa
min læser ligesaa!)
Til uheld for dem begge to
de træffes i en kro.
De drak. (Jeg selv i kro vil drikke;
for andet kommer jeg der ikke.
Anmerk dog, læser, dette:
jeg immer gaar paa de honnnette.)
Som sagt, de drak;
og efter mange skjeldsord, hidsigt snak
slaar smeden fienden paa palneten.
Saa sterkt var dette slag,
at han saa ikke dag
og har ei siden set'en.

Straks i arrest blev smeden sat.
En feltskjær faar den døde fat
og om en voldsom død attest hensender.
Den mordere forhøres og bekjender.
Han haab var, at han skulde hisset gaa
og der forladelse af sin moderstrander faa.

Men hør nu løier! Netop dagen
før dom skal gaa i sagen,
fremtriner fire borgere
for dommeren. Den mest veltalende
ham saa tiltalede:

"Velviseste!
Vi ved, paa byens vel De altid ser;
men byens vel beror derpaa,
at vi vor smed igjen maa faa.
Hans død opvækker jo dog ei den døde?
Vi aldrig faar igjen saa duelig en mand.
For hans forbrydelse vi altfor rusomt bøde,
om han ei hjælpes kan." -
"Betænk dog, kjære ven! der liv for liv maa bødes." -
"Her bor en arm, udlevet bager,
som pokker snart desuden tager.
Vi har jo to; om man den ældste tog af dem,
saa blev jo liv for liv betalt." -

"Ja," sagde dommeren, "det indfald var ei galt.
Jeg sagen at opsætte nødes;
thi i saa vigtigt fald man maa sig vel betænke.
Gid vores smed jeg livet kunde skjænke!
Farvel, godt folk! Jeg gjør alt, hvad jeg kan." -

Han baldrer i sin lov omhyggelig,
men finder intet der for sig,
hvorved forbudet er, for smed at rette bager;
han sig beslutning tager,
og saa afsiger denne dom:
(hvem, som vil høre dne, han kom!)

"Vel, er grovsmeden Jens
for al undskylning lens
og her for reten selv beskjendte,
han Anders Pedersen til evigheden sendte;
men da i vores by én smed vi ikkun have,
jeg maatte være rent af lave,
ifald jeg vilde se ham død.
Men her er to, som bage brød.

Thi kjender jeg for ret:
Den ældste bager skal undgjælde det,
og for det skete mord med liv for liv bør bøde
til velfortjente straf for sig
og ligesindede til afsky og til skræk."

Den bager græd gudsjammerlig,
da man ham førte væk.
Moral:
      Beredt til døden altid vær!
      Den kommer, naar du mindt den tænker nær.