Til Hermann Foss

Nu hvil dig, borger! Det er fortjent.
Nu løst er flagget! Dit verk er endt.
Ak, Norge eier ei laurbærskov!
Derinde vilde jeg at du sov.

Dens søde mørke den natterad
dog ei betalte, du vaagen sad.
Dens frugt ei læsked med nok behag
den mund hvis aande slog ud vort flag.

Dens blades glimmer, mens duggen ved
sin egen vegtighed skjalv og gled,
kun minded mat om, hvor tit og tæt
de stjerner faldt, mens du skrev dig træt.

Dens vellugt skulde dog aande ind
en kvægsom drøm i dit trætte sind.
Og hvis mit hjerte for haardt ei slog,
at drømme der jeg til det dig drog.

Nu har du levet en virksom dag,
en dag af nætter. Befride flag
er aftenrøden, som den har endt.
Nu hvil dig, borger! Det er fortjent.

---

Se også: Til Herman Foss! (Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. bind 1833-1841)