Ved afsløringen af Henrik Wergelands statue

av Jonas Lie

(17de Mai 1881.)

Kor:

Nødstid er det, naar Kraften
venter paa Maal og Form,
Morgenstunden faar rinde
op, - om den vil, i Storm.

Tusinde ubrugte Fosse
gjør det i Liderne lyst,
tusinde ubrugte Vinger
fjedrer sig, Folk, i dit Bryst!

Morgenstunden faar rinde
op, s o m d e n v i l, med Lys;
thi det er Livet, som kommer,
- Livets velsignede Kys!

Solo:

Morgenstunden
steg med Roser
som en Skjønhedsstorm,
- Roser, Roser,
atter Roser
uden Maal og Form!
Thi Du sang et
Drev af Blomster
over Land og Strand,
- Liv i tusinde Velkomster, -
Henrik Wergeland!

Kor:

Morgenstunden faar rinde
op, s o m d e n v i l, med Lys;
thi det er Livet, som kommer,
- Livets velsignede Kys!

En Eventyrlængsel, som ulmer
og drømmer mod fjerne Kyst,
som farverig blinker og svulmer
og digter i Folkets Bryst, -

en Storhed og Høihed, der minder
om Jotunheimen, jeg saa,
naar Solen rødmed dens Tinder
mod Ætherens dybøi'de Blaa, -

en Vikingevillie, som stiger
i Vækst med de vaagsomme Tørn, -
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn!

Solo:

I hans Hjerte
skalv en Harpe,
i hans Sjæl der
sittred Lyn,
Side 572 og han Folkets
Taageforhæng
splitted med en
Seers Syn.

Kor:

En Vikingevillie, som stiger
i Vækst med de vaagsomme Tørn. -
en Frihedslængsel, som skriger
i Hugen som tørstig Ørn!