Daguerrotyp

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Et brustent portræt av en død jeg saa
i daguerrotypets violne blaa —

Dybt under glassets skimrende bulker
et indestængt solskin fra fortiden hulker.

En lue av lys, som forlængst har berørt
en skjønhed om kinden, er samlet skjørt

med varme og væsen av hende selv
til mer end portræt, bag det slebne hvælv!

Saa hænger i aldre den bly oval
paa blomstertapet i en gammel sal.

Det levende sollys, ranet fra døden,
stirrer forpint imod morgenrøden.

Men alle er gangne, du snehvide søde —
du minde! — enhver som kan mindes, er døde!

Kun jeg er tilbage, skjønt ung av alder —
dog nei, imod guldrammens runding falder

en hensmuldret bue av vandklare blommer —
et bud fra en storøiet, gammeldags sommer!

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt